Kære du,

Velkommen til mit galleri, hvor både salg, kunst arrangementer og inspiration af primært akrylmalerier vil være at finde.

Jeg hedder Lone, og er kunstneren bag sitet. Jeg har malet i flere år og på nuværende tidspunkt på fuld tid fra mit galleri i Ringsted.

Lidt om mine værker: Farverige og positive malerier med en hel særlig energi og plads til køberens egen historiedannelse og tolkning. Hvert maleri er unikt og skabt fra hjertet - ofte i en naivistisk stilart, hvis ikke naturalistisk. Jeg arbejder med glæde, humor, kreativitet og fantasi. Min kunst er udsprunget efter mange års malerkunst i dagtilbudregi, og derfor retter en del af min kunst sig særligt til børnenes univers. At bringe gode minder og historier, glimt af lys og magi ind i deres verden, er en stor drivkraft for min kunst.

Vil du gerne have et af disse malerier ind i dit hjem eller ud at se noget af min kunst, så kontakt mig på:

tlf: 21816507 / mail: aloure81@gmail.com eller blot her på siden, så vender jeg tilbage til dig.

God fornøjelse 🙂

Skydedørs’kunst lavet til dagtilbud i Ringsted maj 2022

Bestilling af malerier

Her er seneste malerier bestilt af en kunde, som ønskede at få foreviget sine børnebørn & deres kæreste heste. Dette har været min første gang med konkret gengivelse af fotos, og var både en meget spændende og vanskelig opgave - dog er både jeg og kunden blevet rigtig tilfredse med resultatet ❤

  • Bestilling til en kunde

  • Bestilling til en kunde

Vintermalerier

01-December-2021

Seneste malerier

Inde under seneste malerier finder du 7 jule/vintermalerier, som sælges til en rigtig god pris. Find et smukt motiv til dig selv, eller en du holder af.

Galleri LAW har forlænget samarbejdet med Frivilligehuset Hyldegården på Hyldegårdsvej 42 - vi udstiller derfor frem til 31 december. 🇩🇰

Udstilling på Hyldegården Frivilligecenter

D.1 August 2021 indgik Galleri LAW et samarbejde med Hyldegårdens Frivilligecenter i Ringsted. Frem til December 2021 kan i nu se et udsnit af min kunst, sat op som udstilling. Denne bliver løbende opdateret og tilføjet nye malerier i takt med køb.

Kig forbi:

Frivilligehuset Hyldegården 1 sal, Hyldegårdsvej 42 4100 Ringsted.

 

Find måske noget kunst der taler til dig!

Børneafdeling nyder kunst fra Galleri LAW

Fornyelig modtog Galleri LAW en skøn hilsen fra Hvidovre hospital kommunikationsmedarbejder Theis, som hjalp os, i forbindelse med vores opsætning af udstilling på børneafdelingen d.4. December 2020;

"Jeg var lige en tur på hospitalet og fik tid til at liste mig forbi Børneafdelingen, hvor jeres malerier nu hænger så fint. Der var jo simpelthen så mange, så afdelingen har også fået hængt nogle op inde i undersøgelsesrummene, så børn og forældre kan kigge på dem mens de er til undersøgelse. Det har stor værdi for dem.

Personalet er virkelig glade for dem og synes de giver så meget farve og glæde på gangene."

 Med venlig hilsen

Theis Lykkegaard Leisner

Kommunikationsmedarbejder

Mail: theis.lykkegaard.leisner@regionh.dk


Nyt Hospital Hvidovre

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30
Afsnit 167, Kommunikationsafdelingen
2650 Hvidovre

UDSTILLING PÅ HVIDOVRE HOSPITALS BØRNEAFDELING

D.4 December 2020 udstiller Galleri LAW På Hvidovre hospitals børneafdeling.

Vi har indgået et samarbejde med Hvidovre hospital, løbende seks måneder fremad, ind til videre.

15 malerier fra Galleri LAW's kunst er nu ude at leve og glæde de familier, der er midt i en svær tid. Forhåbentlig bringer malerierne lys og smil, kærlighed og varme - Den naivistiske stilart er her tilpasset børn og skabt med ønsket om at udstråle livsglæde og fornyet energi.

Vi er derfor meget begejstret over denne udstilling.

Desværre gør covid-19 det vanskeligt at komme til at få fotos af udstillingen under de nuværende restriktioner. Det har vi fuld forståelse for!

Der vil når det er sikkert igen, komme fotos fra udstillingen ❤